HONDA E VINDER PRISEN SOM ÅRETS TYSKE BIL

  • 0
  • 22. februar 2021
honda-e-aarets-bil-tyskland.png

Honda E vinder prisen som årets tyske bil

16. december 2020


Honda e er blevet kåret som “Årets tyske bil 2021” ved landets prestigefyldte prisuddeling for årets bil. Den bliver dermed det første japanske bilmærke, som modtager en sådan kåring. Bilen vandt også kategorien “Ny energi”.

Prisen som årets tyske bil udvælges af førende tyske motorjournalister. Panelet tester og gennemgår de nyeste biler og bedømmer dem med hensyn til brugervenlighed, køreegenskaber, markedsrelevans og innovationsniveau. Der udvælges vindere i fem kategorier: kompakt, premium, luksus, ny energi og ydeevne. Kategorivinderne konkurrerer derefter mod hinanden om at blive årets bil.

Dette er en af mange priser, som den velbyggede Honda e har vundet, siden den blev lanceret tidligere på året. Alle priser, som modellen hidtil har vundet, kan du se på listen nedenfor. Honda e, som er Hondas første fuldt batteridrevne elbil i Europa, er også blevet nomineret i en række andre lande. I Belgien er Hondas elektriske bymodel blevet nomineret til en Autogid Magazine-pris i kategorien Lille elbil, og den er også med i konkurrencen om årets ungarske bil, efter at den sidste år blev udnævnt til mest spændende nyhed/nye bil af Vezess.hu. I Spanien er Honda e blevet nomineret til Axel Springer Motor Awards i kategorien små biler, og i Italien konkurrerer den om at blive udnævnt til Quattroruotes Årets bil.

 

Priser, som Honda e hidtil har vundet:

  • Årets tyske bil 2021 (Tyskland)
  • Ny energi (Tyskland)
  • EuroCarBody 2020 (Tyskland)
  • Red Dot Design Award (International)
  • Bedste bilteknologi (Storbritannien)
  • Årets bybil/lille bil (Storbritannien)
  • Årets bybil (Storbritannien)
  • Designpris (Frankrig)
  • Bedste bil (Polen)
  • Årets innovationspris (Danmark)
  • Årets bilglædepris (Danmark)
Butik & værksted holder lukket dagen efter Kristi Himmelfartsdag
This is default text for notification bar